1. Universet forløses flot på ny udstilling

    »Universet forvirrer mig«, udtalte den franske filosof Voltaire, der ellers sjældent lod sig forvirre.

    Han er langtfra den eneste forsker, der er blevet konfus ved at gribe efter de verdener, der gemmer sig bag himlens skyer.

    Allerede, mens jorden blev anset for at være universets centrum og dog flad som en pandekage, var det svimlende himmelrum og de lysende stjerner storleverandør af gåder og gætterier til menneskeheden.

    Og desuden kilde til inspiration for forskere, kunstnere og litterater. Det er denne frugtbart forvirrende hybrid af anatomisk videnskab og kunstnerisk skildring, der er afsættet for udstillingen ’Himmelgåder’.

    Kunst er mere end æstetik
    Det er en enorm opgave, som Fuglsang Kunstmuseum og Fyns Kunstmuseum har taget på sig. At opgaven er løst med både overblik og indsigt, er ingen overraskelse.

    For bag den står Gertrud Hvidberg og Gertrud Oelsner, det p.t. stærkeste makkerpar i dansk kunsthistorisk forskning til museumsbrug.

    Som forskning er det lige så stor en mundfuld som de to museers tidligere projekter ’Himlens Spejl’ om skyer og vejrlig i dansk maleri 1770-1880 og ’Livslyst’ – om den vitalistiske kunst i Danmark 1890-1940. Men ligheden ligger ikke kun i ambitionerne.

    Ligheden ligger i viljen til altid at se kunsten som mere end et æstetisk objekt med en særlig privilegeret placering blandt vores nydelser.

    Fortidens opfattelse af verden
    For kunsten selv er gennemtrukket af ideer og historie, og væsentlig kunst er ikke mindst den kunst, der kan fortælle os om fortidens opfattelse af en verden, som vi ustandselig tror, at vi kan blive klogere på.

    Samtidig bliver vi mindet om, at al ny viden i vores kulturkreds engang blev anset for både kættersk og farlig, hvis den kolliderede med religionens urokkelige verdenstolkning.

    Først i 1687 blev teorierne om det heliocentriske system accepteret i videnskabelige kredse. Men på Abildgaards tid – dvs. i starten af 1800-tallet – kunne man stadig skændes om, hvorvidt jorden drejede rundt som solen – eller solen omkring jorden.

    Hvis det derimod drejer sig om at vise alverdens himmelgåder frem, er der kun ét svar: Fuglsang Kunstmuseum (dvs. indtil Fyns Kunstmuseum tager over).

    ’Who is who’ i dansk kunst
    Titlen ’Himmelgåder’ er hentet fra J.F. Willumsens store selvspejlende maleri, hvor kunstneren selv, i tigerkostume, svæver på firmamentet.

    Med sine sære apokalyptiske visioner er Willumsen en hovedperson i denne tematisk sammensatte forestilling af malere, billedhuggere, forfattere, videnskabsmænd, komponister etc.

    Enhver kan dog supplere museets billedudvalg med egne fotografier af stjerner, nordlys, og hvad det nu måtte være.
    Det hele kan nærmest opleves som en ’Who is who’ i dansk kunst og åndshistorie fra slutningen af 1700-tallet til i dag, anskuet som fortolkere af universet m.m.

    Faktisk søgte kunstnerne at erobre rummet længe før astronauterne.

    Med afstikkere til videnskab, film, filmmusik og andre områder går turen over Jens Juel, C.W. Eckersberg og Carl Locher til Harald Leth, Oluf Høst, Frede Christoffersen, Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt og helt frem til Thorbjørn Lausten, Margrete Sørensen m.fl.

    Vi kommer vidt omkring, for der er mange lysår mellem Thorvaldsens relief ’Urania, astronomiens muse’, og så f.eks. Inge Lise Westmans billede ’Himlen set fra jorden, jorden set fra himlen’.

    Selvfølgelig er der en forskel mellem at symbolisere universet som en klassisk figur og så gribe dets uendelighed i en kunstnerisk vision om funklende stjernetåger. Siden lærte kunstnerne af Thorvaldsen.

    Publikum på museum
    Mens 1800-tallets og til dels 1900-tallets malere stadig skildrer naturfænomenerne ud fra det lokale og nære, er det 20. århundredes kunstnere nået til den erkendelse, at universet kan man ikke bare sådan skildre, som man skildrer et smukt aftenlandskab. Universet kan man kun antyde som et symbol eller postulat.

    Sådan gjorde den besynderlige maler Harald Engman, da han i 1940 – under Anden Verdenskrig – malede sit bud på ’Arternes Udslettelse’.

    Sammen med Anders Brinchs ’UFO, Sunset’ fra 2007 er det måske det mest faretruende morsomme billede lige nu på Lolland.

    Enhver kan dog supplere museets billedudvalg med egne fotografier af stjerner, nordlys, og hvad det nu måtte være. Man sender blot sine optagelser. Derved kommer publikum også på museum. En himmelsk idé.

    Rekord mange værker
    Kataloget dækker selvfølgelig et større felt end udstillingen, al den stund det er nemmere at afbilde verdenskunst end at låne den i original.

    Så selv om emnet er internationalt, eller om man vil: universelt, ligger tyngdepunktet på Fuglsang Kunstmuseum lokalt, dvs. i den danske kunst.

    Med sine rekordagtig mange værker er ’Himmelgåder’ større end den plads, der er afsat til formålet. Herved er den kommet til at ’spilde’ lidt over i den næste sal.

    Men emnet er stort nok til at kunne fortjene endnu mere plads. Det havde givet udstillingen større vingefang og værkerne mere luft. Men det er en lille anke mod et meget stort projekt, der er flot forløst.

    -

    I have to swing by this exhibition sometime this month :>

     
  1. fluesmaek posted this